I.to fashion or make by hammering, to forge a thing.
A. Lit. (poet.): “in acuta et tenuia posse Mucronum duci fastigia procudendo,” Lucr. 5, 1265: “enses, Hor C. 4, 15, 19: vomeris obtusi dentem,” Verg. G. 1, 261.—
2. Transf., in gen., to bring forth, produce: “ignem,” Lucr. 2, 1115: “prolem propagando,” id. 5, 856.—
B. Trop., to form, cultirate (rare but class.): legendo et scribendo vitam procudito, Varr. ap. Non. 156, 28: “non solum acuenda nobis, neque procudenda lingua est, sed, etc.,” Cic. de Or. 3, 30, 121: “ingenium,” Amm. 15, 2, 8.—
2. Transf., in gen., to forge, contrive, bring forth, produce (ante-class.): haec mihi incus est; procudam ego hinc hodie multos dolos, to forge artifices, Plaut. Ps. 2, 2, 20: “voluptatem,” Lucr. 3, 1081.